Seneste kronik af Kirsten Steensberg. Bragt i Frederiksborg Amts Avis 8. 0kt. 2016

Giv unge plads til at kvaje sig

Stress: Mange unge under uddannelse rammes af udbrændthed, stress eller præstationsangst. Maria endte med stress og depression efter flere mislykkede uddannelsesforsøg. Gennem et personligt coachingforløb er hun ved at finde sig selv igen.

Af Kirsten Steensberg

Ungecoach og psykoterapeut i Sundhedscentret i Hillerød

Jeg knækker sammen inden i, hver gang nogen stiller krav om, at jeg skal udvikle mig på en bestemt måde, for at blive klar til at komme tilbage i uddannelse eller job. Jeg er helt allergisk over for præstationskrav og forventninger fra ’systemet’, fortæller Maria.

Maria er en ung kvinde i tyverne, der har lidt af depression, præstationsangst og skolefobi. Hun er droppet ud af to uddannelser og er nu i gang med et coachingforløb, hvor hun langsom bygger sig selv op på sine egne præmisser. Hun er ved at genfinde sine personlige ressourcer, og gøre dét som er lystpræget og giver hende energi og mod på livet.

Maria er desværre ikke alene om at mistrives og føle at presset er alt for stort. Tusindvis af unge lider af lavt selvværd, præstationsangst eller uddannelsesudbrændthed. Allerede i folkeskole forsøger de at hænge på og slider i det, for at få gode karakterer, så de kan komme ind på de ’rigtige’ uddannelser, som er adgangskortet til det ’gode liv’ en gang langt ude i fremtiden. De skal allerede som ganske unge forholde sig til en karriere og kunne se sig selv som en velfungerende, højtydende samfundsborger, der leverer på alle hylder. Alt sammen på normeret tid, med risiko for at miste SU. Et fejltrin eller et forkert studievalg kan føles som er katastrofalt fald væk fra den lige vej til drømmelivet. 

Der skal ikke kun leveres på det faglige felt. Også vedligeholdelse af kroppen kræver en daglig præstation. Fitnesscentrene lever højt på unge, der knokler for at få en flad mave og tabe et par kilo, for at kunne se godt ud og leve op til standarden. Der er ikke noget i vejen med at komme i form, men for mange er det endnu en pligt, uden egentlig lyst og glæde ved at bevæge sig.

Den sociale arena

Kravet om at begå sig på den sociale arena, er også et pres.  Forventningerne om at være på toppen og deltage i fællesskaberne, når der bliver drukket, danset og festet, er store. Hvis du ikke er ’på’, er du ude. Den sociale kontrol fungerer som et spejl, der hele tiden fortæller om du er ’rigtig’ eller forkert. Også vigtigt at være en god ’trendspotter’ så du ikke pludselig er kommet bag ud på trendbarometeret.  Samtidig er tætte venskaber blevet en mangelvare. Det er blevet vigtigere at ’flashe’ end at være åbne og fortrolige og kunne stole på hinanden. Alt sammen noget, der efterlader mange i en dyb ensomhed som skjules, fordi det bare gælder om at holde facaden for ikke at havne helt ude på de tyndeste grene.

Foruden studiejobs har mange unge også et frivillig arbejde i deres sparsomme fritid. Foreninger og organisationer nyder godt af unge, der har travlt med at fylde på CV’et, så de har noget at vise frem til ansøgningen om det kommende karrierejob.

Men omkostningerne for hele denne præstationskultur er meget alvorlige.  De unge, som skulle være kreative og medskabende, er ved at drukne i tests, karakterræs og stress. I dette ræs mister stadigt flere unge kontakten til sig selv. De er ikke længere drevet af nysgerrighed og en naturlig lyst til at være udforskende og undersøgende. Deres kreativitet og evne til at være originale på deres egne præmisser dræbes undervejs af krav om strømlinede standarder. Mangel på plads til at gå egne veje og byde ind med dét, som er unikt for hver især, kvæles systematisk. Frygten for at kvaje sig og blive lukket ude, ødelægger evnen til være skabende og legende. Med andre ord – de unge mister sig selv og vi mister en masse unges ressourcer. I stedet ender vi med at stå med en stor flok unge, der er på kanten af psykisk lidelse og skal diagnosticeres og behandles for i det mindste igen at blive funktionsduelige. Det er for dårligt! Og det er alt, alt for dyrt - både menneskeligt og økonomisk.

Pres dem ikke for hårdt

Vi må holde op med at presse de unge så hårdt. Giv dem plads til at finde deres egne ben.  Plads til ikke at være perfekte. Lov til kvaje sig og lære uden at blive bedømt i alle ender og kanter. Som Maria der nu er på vej ud i en praktik i en børnehave og igen har fundet lysten til at prøve sig selv af. Hun opdagede nemlig, at hun var rigtig god til at lege og have kontakt med børn.  En vigtig side af hende, der aldrig blev anerkendt, da hun gik i skole, men som måtte genopdages i et coachingforløb.